Om Aarhus Mini Maker Faire

Aarhus Mini Maker Faire arrangeres og afvikles af Dokk1/Hovedbiblioteket den første weekend i efterårsferien i samarbejde med hackerspacet OSAA (Open Space Aarhus) og organisationen MAKE. Vi er det eneste event i Danmark, som hører under MAKEs paraply af globale Maker Faires.

 

Aarhus Mini Maker Faire er et af de få Maker Faires i verden, som det er gratis at være med til – både for makers og for publikum. Som bibliotek vil vi nemlig gerne sprede viden, oplysning og inspiration – ikke kun via bøger, men også via events som Aarhus Mini Maker Faire, hvor leg og kreativitet kobles med hands-on læring og fællesskab. Som hackerspace vil vi gerne udbrede kendskabet til hacker- og makerkulturen i Østjylland.

 

Det første Maker Faire blev afholdt i 2006 i San Franciscos Bay Area som et forsøg af redaktionen på Make: magazine.  Siden er konceptet vokset til et verdensomspændende netværk af store og små events. Du kan læse mere om ideen bag Maker Faire  og Maker bevægelsen samt hvordan du selv kan lave et Maker Faire.