Er du nysgerrig efter, hvad Open Data egentlig er og kan bruges til?
Så kom til to spændende timer på Rampen, hvor Open Data Aarhus (ODAA) fortæller meget mere om tanken bag Open Data og hvordan det kan konkret kan bruges af Maker-bevægelsen!
Tid & sted: Lørdag kl. 10-13 på Rampen
Velkomst ved Michelle Bach, projektleder hos Open Data Aarhus Michelle Bach fra Open Data Aarhus vil fortælle om Open Data, og
hvordan Open Data indgår i maker-bevægelsen. Hun vil yderligere komme ind på de forskellige initiativer, som skal understøtte, hvordan data skal skabe rammerne for nye innovative løsninger og services udviklet af borgere og virksomheder.
Oplæg ved Mkkel Krogsholm, CEO hos 56N
Mikkel Krogsholm, stifter af virksomheden 56N, vil holde et oplæg, hvor kreativiteten og leg med data er i højsædet. Der findes mange gode mulighederne for at indhente, samle og analysere på data – det er bare at komme i gang. Så vær kreativ! Kan ejendoms- og miljødata bruges til socioøkonomiske analyser? Kan GIS løsninger, der traditionelt var forbeholdt teknisk forvaltning, bruges til at skabe indsigt i kommunens mere bløde forvaltninger? Kan kommunen tjene eller spare penge, fordi der nu toner mønstre frem, vi ikke kunne se før? Svarene er ja. Kom med til et oplæg, hvor Mikkel vil komme med konkrete eksempler på brug af data.
Oplæg ved Dan Mindru, udvikler og designansvarlig hos FadeIt
[NB: Dette oplæg foregår på engelsk]
FadeIt er et team af software-nørder fra Århus med stor fokus på open-source og web udvikling. Deres team har hjulpet med at bygge CKAN Open Data portaler i Aarhus, København og USA. De tror stærkt på, at Open Data kan åbne døre for nye forretningsmuligheder, forskningsprojekter og at Open Data kan hjælpe med at løse problemer, der har stor betydning i nutidens samfund. Som et eksempel har de udgivet en søgemaskine, der finder specifikke virksomheder i søgerens lokale område, som indeholder data om danske virksomheder baseret på Open Data. Dan Mindru er udvikler og designansvarlig hos FadeIt, hvor han bl.a arbejder på CKAN-udvikling.
Afrunding ved Michelle Bach
OM OPEN DATA AARHUS (ODAA)
ODAA skaber overblik over en række datasæt fra Aarhus. Nogle data er allerede tilgængelige, men med odaa.dk skabes der overblik på ét søgbart website.
Det overordnede formål med odaa.dk er at gøre data fra Aarhus-området frit tilgængelige for at understøtte produktivitet og innovation ved højere grad af udnyttelse af data.
Udviklere, iværksættere, virksomheder, institutioner, borgere m.fl. får mulighed for nemt at kunne tilgå Open Data og forvandle dem til nye services/applikationer, der kan gøre det bedre, sjovere og nemmere at være borger, gæst og tilflytter i Aarhus-området.
ODAAs platform, odaa.dk, blev, som den første kommunale open data-platform i Danmark lanceret den 9. april 2013.
ODAA er et af kerneprojekterne i Smart Aarhus, hvilket bl.a. betyder, at ODAA spiller en central rolle i at gøre Aarhus til fremtidens bæredygtige, digitale by. Derudover betyder det, at ODAA er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet.