Har du en god idé men mangler du midlerne til at realisere dem? Frygt ikke – vi har reserveret lille pose penge til at hjælpe de gale og geniale idéer med til årets Maker Faire.

Puljen for Prøveballoner tildeler op til 5000 kr. pr. idé/projekt, hvis vi tror på at den kan være med til at gøre årets Maker Faire fantastisk.

Bemærk venligst at vi ikke uddeler penge til honorar, og at alle udgifter efterfølgende skal kunne dokumenteres. (Dvs. husk at gemme/fotografere alle kvitteringer)

Du søger puljen ved at sende en mail til make@aakb.dk senest d. 1. marts 2024 – husk at skrive “Puljen for prøveballoner” i emnefeltet. Vi giver svar i løbet af 14 dages tid fra fristen er udløbet.

Mailen skal indeholde:

  • Kort beskrivelse af dig selv og dit projekt
  • Hvor mange penge du søger og et budgetoverslag

Hvis du bliver tildelt midler skal du selv lægge ud, og efterfølgende sende en regning til os via virk.dk. Hvis du på forhånd ved at dette bliver et problem, så gør venligst opmærksom på dette i samme mail som din ansøgning.

Vi støtter så mange projekter vi kan, men det kan desværre være at vi er nødt til at afvise enkelte projekter.