Ved du egentlig, hvordan man bygger en automaton?! Velkommen til gyser-fortællekursus for makerbevægelsen 😉
På søndag er der workshop for børn og unge, hvor foreningen PlayTechSpace hjælper os i gang med at bygge automatoner.
Automatoner er installationer, der skaber billeder og historier. De fungerer ligesom pop-up bøger, der ved simple teknikker gør historierne levende: En heks, der rører i en gryde; et skelet, der dukker op af en kiste – eller hvad man nu finder på.
Vi bruger sensorer til at få figurer til at bevæge sig og sprede uhygge i efterårsferiens mest grusomme workshop. KOM OG VÆR MED! Det bliver DØD-uhyggeligt!
Workshoppen introducerer deltagerne til brug og programmering af arduino og sensorer, og en række designgreb til at fortælle historier via installationer.
Workshoppen præsenteres af foreningen PlayTechSpace med støtte fra Børnekulturhuset.
Målgruppe: Fra 10-16 år.
Workshoppen finder sted kl. 12-15.30 i Mødelokale 2 på Niveau 1.
Workshoppen er gratis, men kræver tilmelding via linket her.