Kun lige godt en måned til Aarhus Mini Maker Faire 2016 – så er det da på tide, at vi begynder at præsentere alle vores seje makers!
Sidste år var 3D-print et mega hit for både børn og voksne, så lad os starte med boden/aktiviteten 3D Printer Crush.
Her kan du møde cirka ti entusiastiske 3D-eksperter, der medbringer deres forskellige grej, printere og færdige projekter. Kom og bliv inspireret til, hvad man kan lave med disse vilde maskiner. Måske får du selv lyst til at gå i gang!
Det er iværksætter Roman Voitenkov, der har taget initiativ til at samle sine med-nørder til årets 3D Printer Crush. Tak, Roman – vi glæder os til at se jer og blive inspireret af jeres ting!
PS – der er stadig plads til flere makers – skriv til Randi på mrahe@aarhus.dk, hvis du vil høre om mulighederne 🙂