… og til #MMFAarhus får vi besøg af tre af de bedste! Vi glæder os til at byde velkommen til HAL9K, Labitat og Open Space Aarhus (OSAA).

Hvad er hackerspaces/makerspaces/fab labs/open spaces (kært barn har mange navne)? Vi kan kalde dem makerbevægelsens hjerte og maskinrum. Fælles åbne værksteder og foreninger, hvor alle med interesse for hacking, teknologi og makerprojekter kan mødes, dele grej, inspirere og lære af hinanden.

Og når de besøger et Maker Faire, er de en genial mulighed for os alle sammen til at se en masse projekter, der enten er undervejs eller allerede er ført ud i livet.

Både HAL9K, OSAA og Labitat er med for tredje år på #MMFAarhus, så vi ved, hvor fede ting de laver – vi kan bare sige: Glæd jer til at kigge med!


hal9k

HAL9K

HAL9K er Aalborgs hackerspace – dvs. et åbent højteknologisk værksted, hvor man kan lave (næsten) alt. Til #MMFAarhus vil de vise et udvalg af de mange forskellige ting, som de går og roder med – blandt andet en plotter ombygget til et ur, 3D-printere, og en masse andre ting inden for mekanik, elektronik osv. Vi glæder os især til at se deres robot bygget over underdelen på en kørestol, som kan fjernstyres! Se mere her: HAL9K

LABITAT

3
Labitat kommer hele vejen fra København med en masse projekter og en hel del af det grej, de arbejder med, f.eks. 3D-printere. Hos Labitat kan du se alt fra trækonstruktioner til LED-kunst og gamle drejeskivetelefoner bygget om til trådløse mobiltelefoner. Folkene bag Labitat vil altid gerne fortælle om deres projekter og forklare hvordan de er lavet. Se mere her: Labitat

OPEN SPACE AARHUS (OSAA)

osaa

Sidst, men ikke mindst kan I møde Open Space Aarhus, som også fremviser et hav af kreative teknoprojekter, og de skal fremhæves for to ting:

1. For det første er de vores med-bagmænd til #MMFAarhus, som byder ind med både praktisk hjælp, frivilligtimer og spændende kontakter og netværk.

2. Og for det andet er de måske særligt interessante for det aarhusianske publikum, for er nysgerrigheden først skabt, skal I bare lige op på Katrinebjerg for at høre mere og måske være med 🙂

Se mere her: Open Space Aarhus (OSAA)