Bag navnet ArtHeart gemmer sig Kirsten Toft Bang, som lever af at male og designe spændende vægmalerier til institutioner, private og virksomheder. Til #MMFAarhus vil hun lave noget superfedt, nemlig et kæmpestort fælles vægmaleri, som DU kan være med til at skabe!
Første skridt er nemlig idéer, og dem skal I alle sammen komme med. Temaet er: Hvad betyder making for dig?
Fantasi og viden? Tilfredsheden ved at bygge dine egne møbler? At være en del af et fællesskab? At passe på naturen med genbrug og upcycling?
Formuler med dine egne ord, hvorfor du er en maker (eller gerne vil være det!) – så omsætter Kirsten Toft Bang de flyvske tanker til konkrete motiver.
Under selve Aarhus Mini Maker Faire arbejder Kirsten på maleriet – og endnu en fin detalje er, at deltagerne selv kan være med til at tegne med på det færdige resultat!
Deadline for input er 5. oktober – skriv til Kirsten på KT@ArtHeart.dk
… og læs mere om de unikke vægmalerier her: ArtHeart.
PS – Bor du i Aarhus, kan du stadig nå at kigge forbi udstillingen i Forvandlingsrummet på Dokk1, hvor et stort portræt af David Bowie lige nu vokser frem under Kirstens pensler!