Dokk1 inviterer alle børn på 6-14 år, der har en hobbyaktivitet, til at komme og præsentere den for børn og voksne på Dokk1, samtidig bliver de en del af Aarhus Mini Maker Faire.

Det kan være alt fra kreative hobbysysler til sportsaktiviteter og digitale kompetencer. Vi har allerede aftaler med børn, som deltager med et Minecraft set-up og stenmaling. Har du også lyst til at være med? Og er frisk på at vise din hobby frem? Så send en mail til Nina på tnis@aarhus.dk.

De deltagende børn får en plads i børnebiblioteket, sammen med de andre børn. Vi planlægger sammen, hvor lang tid børnene har mulighed for at deltage de to dage. Der vil være snacks og frokost i løbet af dagen til de deltagende børn.