QUBELAND

Børn & familie // Kids & Family
Flyv med på en kreativ rumrejse i hjernens vidunderlige fantasi! Sæt liv i Rullingerne og byg videre på deres sjove mikro-univers i en limbisk galakse af ideer. Et digitalt og analogt KreaLab. Alt kan ske & Alle kan være med. Velkommen til Qubeland!

Schedule

Sat 16 Sat 16 October 2021
Udsigten
10:00 am
Sun 17 Sun 17 October 2021
Udsigten
10:00 am
Full Schedule
QUBELAND project image
QUBELAND RULLINGE SJOV Maker Picture

QUBELAND RULLINGE SJOV

Qubeland er et åbent neutralt lege-netværk af Rullinger, der bor i kuber (TinkerQubes). Qubeland er lavet specielt til Maker Ferie 2021, fordi vi er så glade for at vi må være sammen om at bygge, grine og lege igen. Vi leger med at sætte liv i Rullingernes mikroverden med masser af pap, glitter og tech. Jeres værter i Qubeland arbejder med forskellige vinkler på leg, pædagogik, konstruktion, medier, digitale & analoge lege i eksperimenterende fællesskaber. Vi glæder os til se en masse herlige væsener komme til live i Qubeland. Det bliver en fest for nysgerrige hænder!

https://www.upfind.dk
Marie Ravn Maker Picture

Marie Ravn

Jeg er kreativ formidler i DOKK1´s åbne KREAværksted, hvor børn og deres voksne udforsker, leger, bygger og hygger med alverdens genbrugsmateriale. Til Maker Faire skal vi trylle tomme toilet- eller køkkenrulle om til levende Rullinger, som er de mest fantastiske mennesker, dyr og magiske væsener vi kan forestille os. Og med alle de sjove dimser og dutter vi har samlet til jer, er det kun fantasien, der sætter grænser!

https://dokk1.dk
Karsten Juncher Maker Picture

Karsten Juncher

Jeg er udskiftede min første stikkontakt som barn og blev meget overrasket over at jeg fik stød. Jeg havde jo slukket på kontakten foran, før jeg skruede ledningerne af bagpå! Mens hjertet faldt på plads igen, lærte jeg noget om strøm - og noget om at lære. Idag er jeg pædagogisk direktør i UPFIND.dk, som udvikler legemidler og læringsrum til nysgerrige hænder og til Maker Faire opstiller vi et helt QUBELAND til sjov og fælles byggeleg.

https://www.upfind.dk
Ole Caprani Maker Picture

Ole Caprani

Jeg har et sjovt rum på Aarhus Universitet, hvor man kan bygge robotter og lege med dukker. Her må man gerne sætter ting sammen så de kan noget nyt sjovt. Jeg er også lektor på Datalogi og så forsker (leger) jeg med skolebørn og nye teknologier, der kan kontrolere den fysiske verden. Så jeg kan hjælpe dig med at sætte liv dukkerne i Qubeland.

Sara Petrat-Melin Maker Picture

Sara Petrat-Melin

Jeg er lærer på Mårslet Skole og cand. pæd. i it-didaktisk design. Jeg arbejder med Digital Leg i skolen og i daginstitutionerne i Mårslet - begge steder med fokus på leg med digitale teknologier, teknologiforståelse og eksperimenterende fællesskaber. Jeg glæder mig til at lege med teknologi og design af Rullingernes liv i Qubeland.

https://maarsletskole.aarhus.dk
Klaus Thestrup Maker Picture

Klaus Thestrup

Jeg fortæller gode historier og ved en hel del om digitale og analoge lege med medier og maling. Jeg er lektor på DPU på Århus Universitet og forsker bl.a. i eksperimenterende fællesskaber mellem børn og voksne i et nyt globalt medielandskab. Jeg glæder mig til at lege med jer i Qubeland og se hvad i finder på.

http://klausthestrup.com
Liam Nilsen Maker Picture

Liam Nilsen

Jeg er designer og underviser med base i Århus. Jeg brænder for at lave værktøjer og miljøer, der giver lærende i alle aldre mulighed for at gøre verden til et mere legende, retfærdigt og bæredygtigt sted. Og så elsker jeg at facilitere en sjov og åben leg, som ingen ved hvor slutter.

https://liam.media
Categories: Børn & familie // Kids & Family, Entrepreneurskab // Engineering, Kunst // Arts, Kunsthåndværk // Crafts, Videnskab // Science

More Event Info

See All Børn & familie // Kids & Family Event Schedule See All Makers

More Project Info

https://www.upfind.dk/tinkerqube