Vi har så meget optur over programmet, at taget er ved at ryge af Dokk1!

På Aarhus Mini Maker Faire 2018 kan du opleve alt fra grøntsagstryk til droner. Fra heavy metal pladecover-tegning til robotbygning. Og fra fluebinding over perleplader og kuglebaner til nørdetech. Vi får besøg af herlige makerspaces, seje børnemakers og en jetmotor! Det bliver mega hyl, og vi glæder os vanvittigt til at byde velkommen på lørdag.

Du kan se programmet her:

Yes, program! Tag mig derhen straks

     

Dokk1 inviterer alle børn på 6-14 år, der har en hobbyaktivitet, til at komme og præsentere den for børn og voksne på Dokk1, samtidig bliver de en del af Aarhus Mini Maker Faire.

Det kan være alt fra kreative hobbysysler til sportsaktiviteter og digitale kompetencer. Vi har allerede aftaler med børn, som deltager med et Minecraft set-up og stenmaling. Har du også lyst til at være med? Og er frisk på at vise din hobby frem? Så send en mail til Nina på tnis@aarhus.dk.

De deltagende børn får en plads i børnebiblioteket, sammen med de andre børn. Vi planlægger sammen, hvor lang tid børnene har mulighed for at deltage de to dage. Der vil være snacks og frokost i løbet af dagen til de deltagende børn.

   

Vi varmer op til årets Mini Maker Faire med en kuglebanekonkurrence!

Alle kan deltage i konkurrencen. I kan deltage som klasse eller SFO. Eller du kan lave en kuglebane med dine venner, familie, klub – eller med dig selv. Man kan vinde fede præmier, og alle kuglebanevideoer bliver vist på Dokk1 under Aarhus Mini Maker Faire 13. & 14. oktober 2018.

 

Hvad skal man gøre?

  • Skab en kuglebane
  • Lav en video af jeres kuglebane i aktion
  • Upload jeres video på Instagram eller Facebook med #Aarhusvildestekuglebane #mmfaarhus #dokk1 eller mail jeres video til dokk1voksen@gmail.com

Der er ingen tilmelding til konkurrencen, jeres video skal blot være klar senest 4. oktober 2018.

 

Kuglebane – hvordan?

Man kan bygge kuglebaner i pap, skrot, lego, ler…

Du kan måske lave et kuglebaneforløb med et tema – skab en musisk kuglebane, en udendørs idrætsudgave eller en kuglebane der inddrager teknologi?

Alle tænkelige materialer må inddrages, og der er ingen regler!

  

Kalder makers i alle aldre! Så er det nu, du kan melde dig til Aarhus Mini Maker Faire 2018.

3d-printer du, tømrer du, svejser du, hækler du, har du programmeret et eller andet fedt? Meld dig som maker, hvis du vil have en gratis stand eller et værksted, lave en workshop eller noget helt andet.

Aarhus Mini Maker Faire finder sted på Dokk1 den 13.-14. oktober 2018, begge dage fra kl. 10.00 – 16.00. Det er gratis at deltage – både som maker og som publikum. Deadline for tilmelding som maker: 15. september 2018.

TILMELDING.

Vi glæder os helt vildt til at høre fra dig! <3

Inspiration?

I 2017 kunne publikum bl.a.:

  • prøve at programmere med Arduino, micro:bits og Raspberry Pi
  • blive 3D-scannet
  • bygge robotter
  • røre ved en ægte rumraket (og kravle ind i en rumkapsel!)
  • designe en automaton
  • lave elektronisk musik med SonicPi
  • tale med IBMs intelligente TJBot
  • bygge deres egne hylder i genbrugstræ
  • designe og trykke en økologisk t-shirt
  • bygge med LEGO og perleplader
  • prøve at skabe matematisk programmeret kunst
  • høre en koncert spillet på Game Boy-maskiner

Spørgsmål?
Skriv til os på make@aakb.dk eller på Facebook.

Vi takker og bukker for endnu et fantastisk, forrygende Aarhus Mini Maker Faire!

Det har været en skøn weekend, og endnu engang er vi voldsomt imponerede over alle vores makers. Hvor vilde ting de kan lave, hvor gode de er til at fortælle og instruere andre, og hvor meget energi de lægger i de her fælles dage. Vi siger kæmpe tak – og vi ses vel næste år?! Også tak til alle der var her som publikum og byggede, syede, programmerede, savede, designede, fræsede, perlede osv. osv. Det var så fedt at se alt hvad I lavede!

Dokk1 og Open Space Aarhus siger selvfølgelig også tak til vores partner MAKE – og et virkeligt stort tak til vores sponsorer PCBWay, IDA Østjylland, Tuborgfondet og Martha og Paul Kerrn-Jespersens Fond, som gør Aarhus Mini Maker Faire muligt. Tak for det hele!

PS – Husk at like vores facebookside, hvis du vil følge med i hvad der sker, når vi nærmer os næste år. Det er også derinde, du kan se alle billederne fra årets #MMFAarhus 😉

  

Præcis som de andre år er det gratis at deltage i Aarhus Mini Maker Faire – både for makers og for publikum – men man skal registrere sig via linket her

Det er nemmest at hente sine billetter i forvejen, men man kan også gøre det i døren, når man dukker op – der står frivillige klar til at hjælpe 😉

Vi har stadig plads til flere makers, der vil have en stand eller et værksted til #MMFAarhus. Spred ordet 😉

Og husk forresten at kigge forbi Facebooksiden, hvor vi lige nu er i gang med at præsentere årets makers …

Så er der åbent for tilmelding til #MMFAarhus 2017!

Vi satser på at Aarhus Mini Maker Faire bliver endnu større og vildere end sidste år – og der er også plads til dig og dit projekt!

Meld dig som maker, hvis du vil have en stand eller et værksted, lave en workshop, holde et oplæg, starte en debat, skabe et kunstværk …

Kort sagt: Hvis du laver noget, du gerne vil dele og vise frem – hvad enten du tømrer det, tegner det, programmerer det, hækler det eller svejser det.

Aarhus Mini Maker Faire finder sted på Dokk1 den 14.-15. oktober 2017, begge dage fra kl. 10-16. Det er gratis at deltage, både som maker og som publikum. Deadline for tilmelding som maker: 1. august.

MELD DIG TIL VIA LINKET HER. Vi glæder os helt vildt til at høre fra dig! <3

Inspiration?
Tjek alle de seje makers fra sidste år lige her

Spørgsmål?
Skriv til os på make@aakb.dk eller på Facebook

 

Så er datoen på plads for vores næste Mini Maker Faire her på Dokk1: Lørdag & søndag den 14.-15. oktober!

Begge dage kl. 10-16 vrimler Dokk1 igen med masser af workshops, stande og åbne værksteder, hvor seje makers viser deres projekter frem.

Vi håber igen på tusindvis af nysgerrige tilskuere. Og vi glæder os til igen at se en masse af dem selv blive makers, når de pludselig finder sig selv hamrende, skruende, tegnende, loddende, syende eller programmerende i de åbne værksteder.

Inden sommerferien sender vi vores ‘call for makers’ ud, altså en opfordring til at melde sig til som deltagende maker med en stand/workshop/aktivitet. Måske er det noget for dig? Læs mere om #MMFAarhus her på siden og følg evt. med på vores facebookside. Vi ses i oktober!

Phew. Vi puster ud oven på Aarhus Mini Maker Faire 2016, som var mindst lige så forrygende som sidste år. Tak for to drønspændende, inspirerende og lærerige dage!

Tak til jer, der kom og kiggede. Tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere: OSAA/Open Space Aarhus, Navitas, Organicity, Otto Bruuns Fond og MAKE Magazine. Og nok allermest tak til alle jer makers, der kom og viste jeres opfindelser, kreationer og grej. I er for cool!

Se flere billeder og videoklip fra årets Maker Faire på facebook-eventet her.

Kh #MMFAarhus-teamet

  

Fotos: Benjamin Pomerleau

« Previous PageNext Page »