Lørdag til #MMF15 kan du komme til åben workshop i efterbehandling af dine 3D prints, så du får det flotteste resultat. Frederik Bentler fra Hippomini og Bo Nørgaard styrer løjerne:
Vi printer og efterbehandler 3D print. Vi opløser filament og maler 3D figurer med plast og farver. Med LED lys kan du få dit 3D print til at skille sig ud og tiltrække opmærksomhed. Du kan selv prøve at kode LED lys ved hjælp af Arduino moduler eller du kan prøve at give 3D prints en flot finish med forskellige midler.
Det kan være du allerede har en 3D printer eller måske overvejer du at købe en? Hvad skal man være opmærksom på, og hvordan får man det bedste ud af sin 3D printer? Hvad skal du være opmærksom på når du arbejder med special filamenter som bambus, kobber, bronze m.m. (more…)
Hal9k er et hackerspace, for ikke at sige hackerspacet i Aalborg. De arbejder med rigtig mange forskellige teknologier. Det kan du selv opleve på deres stand til Aarhus Mini Maker Faire, hvor de bl.a. har en robot lavet af understellet til en kørestol og et polariod-kamera lavet med en bonprinteren. Der er også gear for de 3D printer interesserede bl.a en extruder til voks, så man kan 3D printe i voks, hvilket er en teknik kaldet “cire perdue”, der bruges til støbning i metal.
Er kæden sprunget af? Repair café er en gruppe af frivillige på Dokk1, som gør op med brug og smid væk kulturen og vil give os alle lyst til at gøre det selv – fikse cyklen, reparere jakken eller skifte ledningen.
Medbring det, du gerne vil reparere og reservedele.
Husk at du selv har ansvaret for det, du tager med og for dig selv.
NB:
RepRap har desværre måttet aflyse deres tur til Mini Maker Faire Aarhus.
Måske ses vi næste år … ?
/////////////////////////////////////////////////////////////////////
RepRap.me er en dansk forhandler af 3D-printere og 3D-printerkomponenter, som leverer til kunder i både ind- og udland.
De udvikler selv en stor del af deres produkter heriblandt den nye Diamond Hotend, som de lancerede via Kickstarter i foråret.
På standen kan du opleve en præsentation af Fischertechnik, som har udviklet et unikt byggesystem, der gør det muligt at konstruere mekaniske og elektriske konstruktioner, hvor kun fantasien sætter grænsen. Der udvikles kompetencer indenfor STEM-læring (STEM = Science, Technology, Engineering and Mathematics) fra 5 år og op. Til Aarhus Mini Maker Faire kan du bl.a. opleve en farvesorteringsrobot og en stor kuglebane med automatisk fremføring af kugler.
Opfinderrådgivningen hjælper dig med at finde ud af om din ideer er nye, om de kan realiseres og om der er et marked for dem.