Kære venner af Maker Faire Aarhus
Vi beklager at der har været lidt stille hos os det sidste halve år.
Det skyldes, at vi har været i tvivl om planer for 2025, og derfor ikke har haft noget at melde ud før nu.
Det er blevet besluttet at Maker Faire Aarhus holder pause i 2025.
Hvad der skal blive af Maker Faire Aarhus på den anden side af 2025, det må tiden vise. Vi håber på at kunne gentænke formatet og skabe nye partnerskaber og muligheder, til gavn for både deltagere og gæster. Vi planlægger at invitere tidligere medskabere ind på Dokk1 til en netværksdag i løbet af 2025, hvor vi også kan tale om fremtiden for Maker Faire sammen.
Vi siger mange tak for 9 fabelagtige Maker Faires, og ønsker jer alt det bedste til vi ses igen!
De bedste hilsner,
Maker Faire teamet – Jane, Randi, Sara og Astrid
Kl. 11.30 / Torvet – Thomas Combriat: Mini-koncert elektronisk saxofon og synthesizer
Kl. 13.00 / Torvet – Martin Mørk: Bag om KosMos
Kl. 13.30 / Rampen – Adrian Hinge: Bag om I lava Copenhagen
Kl. 14.00 / Lille Sal – René Nielsen: Bag om White Recycle Projection
Kl. 15.00 / Torvet – Thomas Combriat: Mini-koncert elektronisk saxofon og synthesizer
Kl. 11.30 / Torvet – Thomas Combriat: Mini-koncert elektronisk saxofon og synthesizer
Kl. 13.00 / Torvet – Martin Mørk: Bag om KosMos
Kl. 13.30 / Rampen – Adrian Hinge: Bag om I lava Copenhagen
Kl. 14.00 / Store sal – Prisoverrækkelse v. Rådmand Rabih Azad-Ahmad
Kl. 14.30 / Lille Sal – René Nielsen: Bag om White Recycle Projection
Kl. 15.00 / Torvet – Thomas Combriat: Mini-koncert elektronisk saxofon og synthesizer
Udover det skemalagte program er huset fyldt op af stande og aktiviteter med og uden tilmelding på forhånd. Se mere her.
Igen i år har vi sørget for masser af workshops og aktiviteter til Maker Faire.
Du kan både prøve at smede, brodere, snitte og meget mere!
Enkelte workshops kræver at man booker (gratis) billet i forvejen – få det fulde overblik over workshops der kræver billetbooking her.
Men der er også mange andre ting at se og prøve, end dem man skal booke plads til.
Der er lidt over en måned til at Aarhus Maker Faire 2024 løber af stablen på Dokk1.
Årets datoer er d. 27. og 28. april – huset er åbent begge dage fra 10-16.
I skrivende stund er har vi 30+ stande planlagt, nogle mangler fortsat at komme helt på plads, men de fleste kan du læse mere om her.
Der er både mange af de makere vi kender og elsker med, men der kommer også en del nye stande som vi glæder os meget til at tage i mod.
I år har vi lagt ekstra fokus på at få repræsenteret mere “klassiske” håndværk, herunder smedning og snitteværksted.
Der er dog også masser af skør og storslået tech og robotsjov planlagt, så vi er sikre på at årets program kan vække begejstring hos de fleste.
Det var et fantastisk Maker Faire der blev afholdt på Dokk1 i weekenden i uge 17.
Intet mindre end 6500 glade gæster lagde vejen forbi Maker Faire Aarhus og oplevede de mere end 100 makers og deres skøre/skæve/sjove projekter.
Vi glæder os allerede til næste år – hvis du skal melde dig som maker og vil have besked så snart vores call for makers åbner – så se her.
Har du en god idé men mangler du midlerne til at realisere dem? Frygt ikke – vi har reserveret lille pose penge til at hjælpe de gale og geniale idéer med til årets Maker Faire.
Puljen for Prøveballoner tildeler op til 5000 kr. pr. idé/projekt, hvis vi tror på at den kan være med til at gøre årets Maker Faire fantastisk. Bemærk venligst at vi ikke uddeler penge til honorar, og at alle udgifter efterfølgende skal kunne dokumenteres.
Du søger puljen ved at sende en mail til make@aakb.dk senest d. 1. marts 2024 – husk at skrive “Puljen for prøveballoner” i emnefeltet. Vi giver svar i løbet af 14 dages tid fra fristen er udløbet.
Mailen skal indeholde:
Vi støtter så mange projekter vi kan, men det kan desværre være at vi er nødt til at afvise enkelte projekter.
Godt nytår! Vi har ikke siddet på hænderne i 2022 men er tværtimod i fuld gang med at planlægge Aarhus Maker Faire 2023.
Hvad gør man, når det gode Maker Faire Aarhus har fået vokseværk og udviklingstrang? Man flytter eventen til foråret og udvider det med en dag, så vi nu også laver maker faire for skoler.
Fra 2023 afvikler vi Maker Faire i slutningen af april, så vi bedre kan udnytte vores fine udearealer og nærhed til vandet (og måske realisere drømmen om en katapult). Vi håber også, at vi når ud til endnu flere eventyrlystne publikummer og glade makernørder, når eventen ikke ligger i direkte forbindelse med efterårsferien.
Det betyder, at der ikke vil være noget Maker Faire Aarhus i oktober 2022. I stedet bruger vi tiden på at skrue et ekstra fedt program sammen til jer.
Vi har allerede lagt datoen fast for Maker Faire Aarhus 2023, og det bliver den 29.-30. april 2023 – så sæt det i kalenderen allerede nu.
Formatet for Maker Faire kommer til at ligne det, du kender. Altså to dages nørd galore, hvor du kan vise, hvad du har loddet sammen derhjemme, facilitere en workshop om XR, skabe en arena for gak og gøgl, demonstrere din fede makerløsning, breake noget badass tegneteknologi, være helt analog med planter og garn, blære med en dypinator, sende raketter til himmels (loftet) og meget meget mere.
Vi offentliggør et call for makers primo 2023, så hold øje med denne kanal og alle de andre, hvor Maker Faire Aarhus færdes.
Indtil videre har Maker Faire Aarhus været et weekend-event, men fra 2023 inddrager vi også fredagen, hvor vi inviterer skoleklasser fra Aarhus til at deltage i Maker Faire for skoler på Dokk1. Ambitionen er, at klasserne kan opleve science show, prøve alle de nyeste makerteknologier i et fuldt udstyret makerspace, give gas med robotslåskamp, beundre hvad andre børn har produceret i makerlabbet på Dokk1, og være med til dimsedemo, hvor udvalgte klasser viser, hvad de har arbejdet med i i håndværk og design-timerne.
Hvis du kender en klasse, som kunne tænke sig enten at deltage i maker-workshops på Dokk1, eller gerne vil udstille produktioner fra håndværkstimerne fredag den 28 april 2023, så skriv til Jane eller Randi.
Vil du gerne udvikle/bygge/afprøve noget, som skal demonstreres/massakreres/leveres på Maker Faire Aarhus 2023, så kan du søge den nyetablerede Pulje for Prøveballoner til fx udstyr eller materialer. Med puljen vil vi gerne støtte op om vilde ideer og skøre prototyper, som kan være med til Maker Faire. Der kommer mere information om hvordan og hvornår, du kan ligge billet ind på midlerne, i løbet af efteråret.
Hvis du nu gik og led af nørdetrang og maker faire-savn – og nærmest ikke kan huske den weekend af gylden skaberlykke vi havde i oktober – så kan du genbesøge maker faire i en artikel i fagbladet Danmarks Biblioteker, som gør så fint rede for, hvorfor et event som Maker Faire Aarhus hører til på et folkebibliotek:
Når biblioteket forvandles til et makerspace (s. 24)